W/M-AKE-UP!

Jeg kiggede mine gamle billeder fra Make-up dagene igennem, og blev helt begejstret. Hvor var det hyggeligt. 18 år, lilla villa på Standvejen i Kolding. Her boede vi, studerede, øvede, spiste toastbrød, nudler og indimellem Sofie´s hjemmelavede is, under den varme dyne, foran en tudefilm, nede i kælderen. Fik helt lyst til at flå penslerne frem igen.

Har lavet en lille collage af de fine kreationer fra dengang. Geisha, mig som robot, barok, body-paint, påfugl, min dengang 9 årige bror som gammel mand, og i special effects afdelingen: trafik uheld, alien og sej zebra i koldskum.


Min eksamensopgave: Noget med at lave en gammel Cæsar lignende 3 dimesionel malet statue på fod, af noget bestemt ler, som skulle forestille at stå foran et museum og holde brochurer!! TAK FOR KAFFE! -Havde leget med det ler én gang før, mere brugt tid på skøn make-up.
Jeg klarede den, til stor ros, men måtte dog slække lidt på min orden. Maling, ler, vand mm. var alle vegne. For vådt og det hele begyndte at løbe, for tørt og det krakkelerede.



Den sande helt var dog min veninde Vicky, der rejste fra København for at stille op. I 4 stive timer stod hun i det lille rør, bom stille, nøgen og kold. Til sidst begyndte hun at trippe i musseskridt mod døren og jeg måtte råbe: FÆRDIG! Lærerne måtte hurtigt give en karakter, da Vicky skulle sidde ned! -En uge senere gravede hun stadig ler ud af ørerne. Tak min pige!