Ja man undrer sig bare lidt... Specielt når man, som Michael og mig, idag kommer susende og pludselig ser en lille kær pige med farverige perler i sit flettede hår, tulle frem mellem de parkerede biler på modsatte side, og med sutten i hånden, vakle ud på kørebanen, mens en bil uvidende kommer farende mod hende. Det skete så hurtigt at bilisten ikke havde en chance for at se det lille menneske, og vi skreg da den kørte forbi hende med en afstand på 20 cm...
Michael vendte fluks bilen, -hvilket en anden bilist også gjorde. Først, da vi var standset foran pigen, for at beskytte mod eventuelle andre biler, og jeg foran manden stod, mens jeg dirrende råbte: HALLO! -Først da, reagerede faderen, der med halvdelen af kroppen, var begravet i nogle papirer på bagsædet.... PUHA!
Lektie lært: Børnene er det sidste man tager ud af bilen.
Minder lidt om de øverste billeder her. -Resten taler også sit eget sprog..
